Spørgsmål om rejse
Har du spørgsmål i forbindelse med din rejse? Læs bl.a. om dækning, afbestilling, aflysninger, mistet bagage og mere. Gå til spørgsmålene.
Hvordan dækker din rejseforsikring?
Få svar på, hvordan du er dækket med vores nye årsrejseforsikring i forskellige situationer.
Har du stadig den gamle årsrejseforsikring? Kontakt Tryg Rejseskade på telefon 44 20 26 77, hvis du har spørgsmål.
Særligt om afbestilling
Ønsker du at afbestille din rejse? Det er altid en god ide først at kontakte rejsearrangøren for at høre om mulighederne for at afbestille eller ombooke rejsen til en anden destination eller til et andet tidspunkt.
For at kunne afbestille skal du have afbestillingsdækningen, inden du bestiller en rejse. Ellers er du ikke omfattet af dækningen på rejsen.
Mest relevante spørgsmål
Hvordan dækker forsikringen, hvis min indtjekkede bagage er forsinket?
Dækningen ”Forsinkelse” dækker, når din bagage eller andet udstyr er forsinket i mere end tre timer i forhold til din ankomst til rejsemålet. Forsikringen dækker de udgifter til køb af tøj og toiletartikler, som du har behov for på grund af forsinkelsen. Det samme gælder hvis du har behov for at leje andet udstyr, fordi dit eget er forsinket.
Er din bagage forsinket, er det vigtigt at du henvender dig til transportselskabet og får udleveret en PIR-rapport som dokumentation for forsinkelsen.
Erstatningen ydes op til den valgte sum på din forsikring. Summen gælder pr. stk. forsinket bagage, pr. døgn, i maksimalt 5 døgn. Forsikringen dækker ikke, hvis bagagen er forsinket på hjemrejsen, eller hvis forsinkelsen skyldes strejke.
Du kan nemt anmelde din sag på Min Side.
Dækker forsikringen, hvis min bagage er bortkommet eller beskadiget?
Hvis du har købt årsrejseforsikring inkl. bagageskade, er du godt dækket ind, hvis dine ting beskadiges eller bortkommer - både når det er indtjekket som bagage ved flyrejser, eller når det medbringes under tog eller busrejser.
Husk at få en PIR rapport eller bagagekvittering som dokumentation for bortkomsten eller beskadigelsen. Vær opmærksom på, at transportselskabet har op til 21 dage til at fremskaffe din bagage. Er din bagage ikke fundet efter 21 dage, kan du anmelde dit krav til os på Min Side.
Dækker forsikringen, hvis mit flyselskab eller rejsebureau går konkurs?
Har du har købt årsrejseforsikring inkl. Konkursdækning er du godt dækket ind, hvis dit rejseselskab eller flyselskab går konkurs. Forsikringen dækker dine rejseudgifter op til den valgte rejsesum, hvis rejsen er bestilt og betalt min. 90 dage efter dækningen trådte i kraft. Forsikringen dækker både konkurs inden afrejse og når du er på rejsemålet, så du kan komme godt hjem igen.
Har du ikke fået tilføjet konkursdækningen, så er der hjælp at hente hos Rejsegarantifonden ved pakkerejser og ved flyrejser. Ved flyrejser gælder der dog en selvrisiko pr. person, der skulle ud at rejse. Læs mere om hvordan du er stillet.
Ønsker du at tilføje dækningen Konkurs til din rejseforsikring, så ring til vores Kundeservice og bliv bedre sikret til fremtidige rejser. Du kan også selv justere din rejseforsikring under Selvbetjeningen på Min side.
Dækker forsikringen, hvis mit fly bliver aflyst?
Hvis din planlagte flyafgang bliver aflyst, så du ikke kan påbegynde din rejse, skal du kontakte flyselskabet. Det er flyselskabet, der enten skal sørge for at ombooke dig eller give dig pengene retur for flyrejsen. Hvis du vælger at blive hjemme, dækker forsikringen ikke mistede rejsearrangementer eller overnatninger, som du har bestilt, men ikke kan benytte. Derfor er det en god idé at bestille en ny flyrejse med et andet selskab, hvis det er muligt.
Hvis du har tilkøbt vores Forsinkelsesdækning, og du allerede er på rejsen, når dit fly bliver aflyst, så dækker rejseforsikringen dine udgifter til hotel og forplejning, op til den valgte sum, indtil dit nye fly afgår.
Hvordan dækker forsikringen i forbindelse med en strejke før eller under min ferie?
Forsikringen dækker ikke, hvis din rejse bliver ramt af strejke, eller hvis du ikke får udleveret din bagage på rejsemålet på grund af en strejke hos lufthavnspersonalet. I stedet skal du rette dit krav mod flyselskabet eller den rejseudbyder, som har strejket. Læs gode råd og få oplyst dine rettigheder på:
Jeg er testet positiv for corona nu, men skal først rejse om 8-12 uger. Skal jeg afbestille min rejse?
Først og fremmest skal du læse indrejsereglerne for det land, du skal rejse til. I nogle lande kan du indrejse, hvis du kan fremvise en lægeerklæring for overstået smitte.
Hvis dette ikke er en mulighed, og din PCR-test fortsat er positiv, lige op til afrejse, kan du gøre brug af din afbestillingsforsikring, også selvom du er symptomfri.
Mit coronapas er annulleret på grund af nylig smitte, kan jeg rejse?
Hvis dit Coronapas er annulleret, er det vigtigt, at du læser indrejserestriktionerne på Udenrigsministeriets hjemmeside gældende for det land, du skal rejse til.
Nogle lande kræver ikke et gyldigt Coronapas, men en negativ PCR-test samt udfyldelse af indrejseformular.
Jeg har købt en rejse for at se en teaterforestilling, en koncert eller et lignende arrangement, og nu er det aflyst. Kan jeg afbestille rejsen?
Ja, hvis arrangementet var hovedformålet med rejsen.
Hvilken årsrejseforsikring har jeg?
Du skal tjekke dine forsikringsbetingelser, for at tjekke, om du har den gamle eller den nye årsrejseforsikring.
På Trygs nye årsrejseforsikring står der øverst på forsiden af betingelserne 2003, 20G3 eller lignende, mens der på Tryg’s gamle årsrejseforsikring står 1307, 13G7 eller lignende. Tryg’s nye årsrejseforsikring er typisk solgt fra 22. april 2020 og frem.
Du kan tjekke dine forsikringsdokumenter på Min side ved at logge ind. Her finder du forsikringsaftalen (policen) og forsikringsbetingelserne.
På Min side kan du også se, om du har tilvalgt afbestillingsdækningen, og om du har valgt Rejseforsikring Basis, Udvidet eller Super, og hvad de hver især dækker.
Fandt du ikke det, du ledte efter?
Vi vil gerne hjælpe dig videre. Har du spørgsmål til, hvordan du er dækket, kan du kontakte Tryg Rejseskade på telefon 44 20 26 77.
Du kan også anmelde din skade online.
Er det akut?
Kontakt Tryg Alarm. På siden finder du akutnumre til Danmark og udlandet. Du finder også andre relevante, ikke-akutte måder at kontakte os på.