2021: Bonus til Tryg-kunder for 6. år i træk

TryghedsGruppen udbetaler bonus igen i år.

Bonus fra Tryghedsgruppen til kunder i Tryg

Derfor får du bonus

TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg. Som kunde i Tryg er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen udbetalte bonus første gang i 2016, og det bliver dermed 6. år i træk, at medlemmerne får bonus.

Bonus i 2021

TryghedsGruppen har den 11. marts 2021 besluttet at udbetale bonus til deres medlemmer, svarende til 5 % af det beløb, kunderne i alt betalte for deres forsikringer (ekskl. afgifter mv.) hos Tryg for 2020.

Hvornår får jeg bonus?

Bonus bliver udbetalt den 12. oktober 2021. Hvis du er berettiget til bonus for 2020, vil du i maj kunne se beløbet på Min side/Min virksomhed under ’Mine fordele’. Alle kunder der er berettiget til bonus, vil efter sommerferien modtage besked fra TryghedsGruppen; for privatkunder på mail eller fysisk brev og for erhvervskunder i eBoks eller fysisk brev.

Hvem får bonus?

Du er som dansk forsikringstager i Tryg (med fast bopæl eller hjemsted i Danmark) medlem af TryghedsGruppen og får bonus, hvis du opfylder bonusforudsætningerne. For at få bonus i 2021 skal du have:

  • været medlem (forsikringstager hos Tryg) både den 31. december 2020 og den 11. marts 2021 og
  • haft forsikringer i Tryg for mindst 1.500 kr. (ekskl. afgifter) i 2020, fordi der er en minimumsgrænse for udbetaling på 75 kr. (før skat)
     

Så meget får du i bonus som privatkunde

Samlet årlig prisBonus hvis 5 % (før skat)
1500 kr.75 kr.
3.000 kr.150 kr.
5.000 kr.250 kr.
10.000 kr.500 kr.
15.000 kr.750 kr.
25.000 kr.1.250 kr.

Så meget får du i bonus som erhvervskunde

Samlet årlig prisBonus hvis 5 % (før skat)
15.000 kr.750 kr.
25.000 kr.1.250 kr.
50.000 kr.2.500 kr.
100.000 kr.5.000 kr.
125.000 kr.6.250 kr.
150.000 kr.7.500 kr.

Hvordan er bonusbeløbet beregnet?

Bonusbeløbet er beregnet på baggrund af det, du i alt betalte for dine forsikringer (ekskl. afgifter mv.) for år 2020. Er du fx ny kunde eller har købt en ny forsikring den 1. juli (det forgangne år), vil din bonus blive beregnet ud fra det beløb, du har betalt for dine forsikringer for de seks måneder.

Find flere svar om bonus på tryghed.dk

Fakta om bonus

Det er TryghedsGruppen, der udbetaler bonus til Trygs kunder. Det betyder, at bonusbeløbet

  • er skattepligtigt
  • ikke er påvirket af, om du har haft skader
  • ikke er muligt at fratrække i prisen på dine forsikringer hos os.

Hvordan beskattes bonus?

TryghedsGruppen har siden 2016 udbetalt bonus til sine medlemmer, der for private indtil nu er blevet beskattet som personlig indkomst. Skatterådet gav tilbage i 2017 TryghedsGruppen et bindende svar om, at de årlige bonusudbetalinger til medlemmerne skulle beskattes som personlig indkomst. TryghedsGruppen klagede til Landsskatteretten, der i februar 2020 har truffet afgørelse om, at bonusudbetalingerne i stedet skal beskattes som aktieindkomst, dvs. med 27 %. 

Vigtigt: SKAT accepterer ikke landsskatterettens afgørelse, og derfor har Skatteministeriet valgt at indbringe sagen for domstolene. Sagen forventes tidligst at være afsluttet ved domstolene til foråret 2022. 

Læs mere om sagen på TryghedsGruppens hjemmeside –  tryghed.dk