Tryg Plus-fordele

Fordelsprogrammet Tryg Plus lukker

Du bibeholder dog mange af dine fordele i Ekstra Tryghed - se dine fordele under Ekstra Tryghed på Min side.
Kvinde der hygger med sin baby på sofa, nyder fordele der skaber tryghed i familien

Vi arbejder løbende på at sikre, at vores kunder har adgang til gode forebyggende løsninger og hotlines, der passer til det, vores kunder har brug for. Som en del af det arbejde, lukker vi fordelsprogrammet Tryg Plus pr. 1. juli 2025.

Fremover vil du kunne finde dine forebyggende løsninger og hotlines som en del af konceptet Ekstra Tryghed. De vil fremadrettet være en del af dine forsikringer, og derfor har du mulighed for at få adgang til relevante tilbud, når du køber dine forsikringer. På den måde prøver vi at sørge for, at du kan få ekstra hjælp, der hvor du har behov for det.

Forudsætningen for at få adgang til Tryg Plus var, at du skulle have en indboforsikring + to forsikringer yderligere. Med Ekstra Tryghed er der ikke længere krav til en bestemt sammensætning af forsikringer. De forskellige dele af Ekstra Tryghed er knyttet til de enkelte forsikringer eller dækninger.

Hvor finder jeg Ekstra Tryghed?

Du kan læse mere om de forebyggende løsninger og hotlines på tryg.dk/ekstratryghed. Du kan se det, du har adgang til, på Min side under ”Ekstra Tryghed”.

Spørgsmål og svar

Hvad sker der med mine Tryg Plus fordele?

Tryg Plus har omfattet en række fordele. Vi justerer i fordelene, så de fremover er tilgængelig på følgende måde:

  • Dækning af ekstra rejsekammerat: Vil fremover være tilgængelig som en dækning på rejseforsikringen.
  • Tryg i Livet: Tryg i Livet vil fremadrettet være en del af din indboforsikring.
  • Én selvrisiko pr. skade: Gælder for alle kunder, når du har en skade, der er dækningsberettiget på flere af dine forsikringer fra Tryg.
  • Tryg Lægehotline: En konsultation med Tryg Lægehotline koster normalt op til 249 kr., men hvis du har dine private forsikringer hos Tryg eller gennem Danske Bank, får du rabat og dermed fri adgang. Læs mere om Tryg Lægehotline.
  • Psykologisk krisehjælp: Er stadig en del af din indboforsikring og flere andre forsikringer, så din adgang til denne ydelse forbliver næsten uændret – der eksisterer en mindre ændring i hvornår psykologisk krisehjælp kan benyttes. Læs mere om psykologisk krisehjælp.
  • Tryg Bolighotline: En del af dækningen Bolighjælp på husforsikringen, som er inkluderet i Super-pakken og kan tilkøbes separat.
  • Rabat på kursus i sikker kørsel: Denne fordel udgår.
  • Tryg ID: Ophører som kundefordel, men kan fremover tilkøbes som et forsikringsprodukt til 99 kr. om året. Læs mere om Tryg ID. Ring og hør mere på 70 11 20 20.
Hvor kan jeg fremadrettet finde information om mine forebyggende løsninger og hotlines?

Du kan finde dine forebyggende løsninger og hotlines under Ekstra Tryghed på Min side. Her har vi samlet et overblik over det, du har adgang til gennem dine forsikringer. Ekstra Tryghed ligger under menupunktet i toppen af Min side. Der kan du finde links og telefonnumre samt finde ud af, hvordan du bruger dem.

Bemærk, at én selvrisiko pr. skade ikke fremgår af dette overblik, men nu blot er almindelig skadespraksis i Tryg. Det samme gælder for psykologisk krisehjælp, som i stedet kan findes i dine forsikringsbetingelser. 

Hvilke forebyggende løsninger og hotlines kan man få adgang til via Ekstra Tryghed?
  • Tryg Lægehotline – Fri afbenyttelse for alle kunder i Tryg
  • Tryg Bolighotline – En del af dækningen Bolighjælp på husforsikring
  • Cykelfordel – En del af pakkerne Udvidet og Super på indboforsikring
  • Dyrlægehotline – En del af Sygdom og ulykke dækningen på hunde- og katteforsikringerne
  • Online jordemoder – En del af graviditetsforsikring
  • Rottespærre – En del af Super-pakken på husforsikring
  • Tryg i Livet – En del af indboforsikring
  • Tryg Pårørende – En del af personforsikring
  • Tryg Vejviser – En del af Senior Omsorg eller Sundhedsforsikring
  • Rejsevaccine – En del af Super-pakken på rejseforsikring