Har du fået en skade?
Har snestormen taget fat eller blev du overrasket af glat føre? Vi er klar til at hjælpe dig, hvis uheldet har været ude.
Vi er opmærksomme på et problem med kunders MitID-login på Android-telefoner. Vores team arbejder på at løse problemet.
Hvordan forbereder jeg mig på snevejr?
Selvom Danmark ikke er kendt for snegaranti, er det stadig en god idé at forberede sig på, når sneen falder. Læs mere om snevejr, snestorm og snefygning, hvordan du forbereder dig og hvad du kan gøre, hvis skaden er sket.
Hvad er snestorm, snefygning og isslag?
Vi ved nok alle, hvad sne er. Men sne kan falde på forskellige måder, som hver kan have sin indflydelse på, hvordan man forbereder og færder sig.
Snestorme opstår, når snevejr og kraftig blæst mødes. Helt konkret skal der falde mere end 10 cm og blæse mere end 10 meter i sekundet, for at vejrsituationen kan opfattes som en snestorm. Grundet blæsten er det også sandsynligt, at man kan opleve snefygning.
Snefygning kan opstå, når det blæser mere end 10 meter i sekundet. Når det blæser så meget, kan vinden tage løs sne med sig og gøre det svært at færdes - særligt åbne steder som landeveje, broer og andre åbne vider. Så vil man se vinden slynge sneen ind over vejen. Der behøver derfor ikke at være nedbør for at man kan opleve snefygning, så det er en god idé at holde øje med vinden, når der ligger løs sne.
Selvom ordene minder om hinanden, er isslag og islag ikke det samme.
Heldigvis kan man gøre ting for at forberede sig på vinterens luner - herunder får du hjælp til, hvordan du kan forberede dig og hvad du kan gøre, hvis snevejret er på vej.
Før snevejr eller snestorm
Der er en række ting, du kan gøre for at forberede dig på snevejret - både derhjemme og når du skal ud at køre. Generelt er det en god idé at holde sig opdateret på vejrudsigten, så du er forberedt på vejret og eventuelle skift i forhold.
Generelt er det en god idé at gøre sin bil vinterklar ved at skifte til vinterdæk, som årstiderne skifter og have de rette redskaber i bilen, hvis du får brug for dem i vintervejret. Du kan læse mere om at gøre sin bil vinterklar her. Men hvad kan du gøre, når snevejret er på vej?
Under snevejr eller snestorm
Hvis der er snestorm, bør du holde dig indendøre, medmindre det er strengt nødvendigt at bevæge sig ud. Du bør altid følge myndighedernes anvisninger og holde øje med vejrudsigten. Det kan være livsfarligt for dig og andre, når du bevæger dig ud.
Hvis der er snestorm, og du ikke kan undgå at bevæge dig ud, bør du tage dig dine forholdsregler. Hvis du skal ud at køre, bør du sørge for at tjekke vejrudsigten, om broer eller veje er lukkede og om politiet har udstukket anvisninger for færdsel udendørs. Sørg også for at medbringe en opladet telefon og væske. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på:
Efter snevejr eller snestorm
Efter snestorm og fygning er det en god idé at gå dit hus og resten af din grund efter i sømmene. Du kan forebygge en række skader efter snevejr ved at være hurtigt ude.
Hvis du har fået en skade
Ved skader derhjemme, er det vigtigt at du begrænser skaderne så godt som muligt. Vi står klar til at hjælpe dig godt videre.
Er du grundejer? Så har du pligt rydde sne på de områder, hvor man ofte færdes på din grund såvel som fællesarealer omkring din bolig. Det kunne fx være fortovet omkring og ud for dit hus. Derudover skal du gøre hvad du kan for at sikre at det er sikkert at færde sig på området efter snerydning. Det kan være ved at sprede salt eller grus.
Som udgangspunkt har du pligt at have gjort de ting før kl 7 (kl 8 om søndagen), så det er sikkert for folk at færdes i løbet af dagen. Har du ikke gjort det, kan eventuelle ulykker være dit ansvar.
Når du rydder sne
Snerydning er en fysisk opgave og store mængder af sne er ofte tungt. Derfor er det vigtigt ikke at fylde skovlen for meget af gangen samt sørge for god arbejdsstilling. Vær også forsigtig, når du rydder sne og salter, da underlaget formentlig er glat.