Gode basisvarer i køkkenet
En forudsætning for at kunne lave nem, hurtig og varieret mad er, at du har ingredienserne til det. Et godt udgangspunkt for at træffe det sunde valg er at det er let for dig hver dag. Sørger du for at have en række gode basisvarer i hjemmet, så er du halvvejs mod succes allerede.
De gode basisvarer
I køkkenskabet
Konservesdåser
- Flåede tomater, tomatpuré, bouillon og krydderier
- Tun, makrel i tomat og torskerogn
- Konserveret frugt, fx ananas mandler, valnødder
- Konserveret grøntsager fx majs, kikærter, bønner
Tør-kolonial
- Pasta, ris, og mel
- Cornflakes, müsli og havregryn
- Vineddiker
- Tørret frugt fx rosiner honning, marmelade
- Forskellige slags brød, fx rugbrød, pitabrød, grovboller
I køleskabet
Mejeriprodukter
- Skummetmælk, minimælk, letmælk, letmælksyoghurt eller lignende.
- Ost max 30+ fedt (18%).
- Kakaoskummetmælk eller drikkeyoghurt.
Andre drikkevarer
- Juice og vand.
Pålæg
- 1-2 slags magert pålæg, fx skinke, forel og kalkun.
- Æg
Olie & Sauce
- Rapsolie eller plantemargarine.
- Ketchup og sennep,
Grønt
- Holdbare grøntsager, fx kartofler, gulerødder, løg, hvidkål
- Andre grøntsager, fx peberfrugt, tomat, broccoli
I fryseren
Kød & Fisk
- Magert kød, fx kylling, kalkun, hakket oksekød 10-12 % fedt
- 1 slags fisk eller skaldyr
- Evt. færdigretter med fedtindhold på højst 5 g fedt pr. 100 g.
Grønt
- 1-3 slags frosne grøntsager og frugt fx bønner, mango eller skovbær
Brød
- Fuldkornsbrød, fx boller, flutes og pitabrød
Snack
- Is fx sorbet
I frugtskålen
To slags frugt
- Evt. bananer, æbler, eller pærer.
Sunde tips
Brug Y-modellen i din hverdag
Y-tallerkenen gør det nemmere for dig at spise sundere og leve efter kostrådene. Forestil dig et Y på din tallerken, og øs din mad op i størrelsesforholdene:
- 1/5 Kød, fjerkræ, fisk, æg eller ost.
- 2/5 Grønsager eller frugt.
- 2/5 Kartofler, fuldkornsbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta.
Planlæg
Lav en indkøbsliste og køb ind, når du er mæt – så undgår du nemme usunde impulskøb. Du sparer også tid, penge og begrænser madspild.
Kilde: Team Danmark