Forsikring til arbejdsmaskiner og traktorer

Forsikringen dækker, hvis du med din arbejdsmaskine eller traktor er skyld i skade på personer eller ting. Du er også dækket, hvis din arbejdsmaskine eller traktor får en skade eller bliver stjålet.

Sådan dækker forsikringen til arbejdsmaskiner og traktorer

 

Du kan forsikre uregistrerede arbejdsmaskiner som fx gaffeltrucks, rendegravere og dumpere, uregistrerede traktorer og traktorer med nummerplader. 

Forsikringen består af en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring.

Ansvarsforsikring
Kommer føreren af arbejdsmaskinen eller traktoren ud for et uheld i trafikken, dækker vi det erstatningskrav, det kan medføre. En ansvarsskade i den forbindelse kan for eksempel være, hvis en traktor støder sammen med et andet køretøj på en snæver landevej. Det kan også være en mere simpel skade, som hvis en arbejdsmaskine maser en postkasse eller en anden ejendel tilhørende en anden person. Hvis en medarbejder kommer til skade under arbejdet, dækker vi også erstatningskravet fra medarbejderen.

Kaskoforsikring
Hvis din arbejdsmaskine eller traktor kommer ud for en ulykke i trafikken og pådrager sig en skade, så dækker kaskoforsikringen. Det er ikke kun i trafikuheld, at kaskoforsikringen dækker. Skulle en arbejdsmaskine eller traktor blive stjålet, fx. hvis den står på en byggeplads natten over, så vil kaskoforsikringen også dække dette. Skulle der opstå brand i en lade eller lagerhus, hvor din arbejdsmaskine eller traktor befinder sig, så er skaden også dækket. 

Mand på computer

nemt overblik på Min virksomhed

Vil du se detaljer på dine forsikringer eller selv foretage ændringer? Du kan klare det meste online ved at logge ind på Min virksomhed.

Her kan du bl.a. få overblik over aktive og ophørte forsikringer, anmelde en skade eller se beløbet på din eventuelle bonus. Det er også på Min virksomhed, at vi sender beskeder til dig.

Log ind

Særlige fordele i forsikringen til arbejdsmaskiner og traktorer

Én police med to forsikringer

Du får både den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring til dine arbejdsmaskiner og traktorer.

Dækker bredt

Arbejdsmaskine- og traktorforsikringen dækker skader på dit køretøj ved trafikuheld, tyveri og hærværk. Den dækker også, hvis du kommer til at skade andre personer eller køretøjer i et trafikuheld.

En del af Tryg Business

Vælg flere forsikringer og få samlerabat på op til 15 %.

Vigtig information om registrering af køretøjsbrugere

Motorstyrelsen har pr. 15. oktober 2024 ændret reglerne for registrering af brugere på køretøjer. De nye regler betyder, at:

  • En ansat skal kun registreres som bruger, hvis køretøjet stilles til rådighed af arbejdsgiveren, og den ansatte samtidig beskattes af fri bil.
  • En ansat, der kun bruger køretøjet erhvervsmæssigt, behøver ikke at blive registreret som bruger.
  • En kunde, der låner et køretøj fra et autoværksted til reparation, skal ikke registreres som bruger.

Husk at opdatere din registrering, hvis disse regler påvirker dig. Hvis du er i tvivl om, hvordan det påvirker din forsikring, er du velkommen til at kontakte vores rådgivere.

Har du et landbrug? 

Vores landbrugsforsikring dækker hele dit landbrug og dig som privatperson.

Vi har samlet alt, du har brug for en i én forsikring, så det er let og overskueligt for dig. Landbrugsforsikringen er baseret på elementer fra bygning-, indbo-, ansvar- og løsøreforsikringen, så du og din bedrift er godt rustet i tilfælde af uheld.

Skræddersyet til dit landbrug
Med de forskellige forsikringer samlet i én, får du også et bredt udvalg af tilvalgsforsikringer. På den måde får du en nøje tilpasset og skræddersyet forsikring. Hvis du har gylletanke eller siloer på din ejendom, kan du fx udbygge din bygningsforsikring, så du er dækket rigtigt. Benytter du lånte eller lejede maskiner? Så kan du dække dem med et tilvalg på din ansvarsforsikring.

Du kan også tilvælge særlige forsikringer som skovansvarsforsikring eller pelsdyrsforsikring. På den måde tilpasser vi din forsikring unikt til dig og dit landbrug.

Billede af kvinde med computer som griner

Få rabat med Tryg Business

Forsikringen her er en del af vores fordelsprogram Tryg Business. Det betyder, at hvis du samler dine erhvervsforsikringer hos os, kan du få op til 15 % i rabat og adgang til særlige services.

Læs mere

Vi er med dig hele vejen

Hvis du får en skade eller en ansvarssag, så står vi klar til at hjælpe dig. Så snart en person eller virksomhed kræver erstatning fra jer, træder vi til. Vi rådgiver jer og hjælper jer med at finde den bedste løsning for alle parter.

Se, hvordan du anmelder skaden.

Kvinde der er på arbejde i butik

Hvilke forsikringer passer til din virksomhed?

Tag vores guide og få et overblik over, hvilke forsikringer din virksomhed har brug for.