Landmand på vej ud af traktor

Landbrugsforsikring – forsikring af din landbrugsejendom

Med en landbrugsforsikring kan du sammensætte præcis de forsikringer, der passer til din ejendom og din bedrift. Landbrugsforsikringen er bygget med elementer fra bygning-, indbo-, ansvar- og løsøreforsikringen – så du er solidt dækket for din ejendom, dine ting og dit ansvar. 

Sådan dækker landbrugsforsikringen

Hvis du bor på et landbrug og er momsregistreret som landmand, kan du sammensætte præcis de forsikringer, der passer til dine behov. Du får alle de relevante forsikringer til dit landbrug samlet i én. Landbrugsforsikringen dækker både dig som privatperson og din bedrift. 

Landbrugsforsikringen består af fire forsikringer:

  • Bygningsforsikring
  • Indboforsikring
  • Ansvarsforsikring
  • Løsøreforsikring
Min virksomhed

nemt overblik på Min virksomhed

Vil du se detaljer på dine forsikringer eller selv foretage ændringer? Du kan klare det meste online ved at logge ind på Min virksomhed.

Her kan du bl.a. få overblik over aktive og ophørte forsikringer, anmelde en skade eller se beløbet på din eventuelle bonus. Det er også på Min virksomhed, at vi sender beskeder til dig.

Log ind

Særlige fordele i landbrugsforsikringen

Alle forsikringer samlet i én overskuelig forsikring

Landbrugsforsikringen indeholder alle de dækninger, du har brug for. Forsikringen dækker både dig som privatperson og din bedrift.

Tilpas forsikringen efter dine behov

Du kan specialtilpasse din forsikring, så den passer til netop dit landbrug. Vælg de nødvendige dækninger fra vores bygning-, indbo-,  løsøre- og ansvarsforsikring. Du kan tilvælge særlige forsikringer, fx pelsdyrsforsikring og skovbrandforsikring. 

Automatisk flytteret

Forsikringen indeholder automatisk en flytteret. Får du erstatning for en skade sket på ét matrikelnummer, kan du vælge at bruge beløbet på fx en bygning på et andet matrikelnummer.

Bygningsforsikring – sådan er du dækket

Med en bygningsforsikring sikrer du både værdien af selve bygningen og bygningens funktion.

Altid med i bygningsforsikringen

  • Brandforsikring. Forsikringen dækker brand inkl. lyn- og el-skader. Typisk dækker forsikringen også storm og tilsvarende pludselige skader.
  • Flytteret. Forsikringen indeholder automatisk en flytteret. Det betyder, at hvis du får erstatning for en skade sket på ét matrikelnummer, kan du vælge at bruge beløbet på fx en bygning på et andet matrikelnummer.


Gør din bygningsforsikring endnu bedre

Du kan udvide din bygningsforsikring med flere dækninger:

  • Stormskadeforsikring m.v. – for hele ejendommen
  • Stikledningsforsikring – for hele ejendommen
  • Rørskadeforsikring – for beboelsesbygninger
  • Insekt- og svampeskadeforsikring – for beboelsesbygninger
  • Silo- og tankskadeforsikring – for gylletanke og siloer
  • Huslejetabsforsikring – for driftsbygninger
  • Entrepriseforsikring – ved ny- og ombygninger
Læs mere

lndboforsikring – sådan er du dækket

Forsikringen dækker indbo i dit private hjem.

Altid med i indboforsikringen

Forsikringen dækker, hvis dit indbo bliver skadet. Du er sikret mod:

  • Brand. Dækker skader efter brand, lyn, eksplosion og tilsodning.
  • El-skade. Dækker skader efter kortslutning. Dækker også ødelagte madvarer efter strømafbrydelse.
  • Tyveri og hærværk. Dækker skader ved tyveri, hærværk og påkørsel.
  • Vejr. Dækker pludselige skader ved storm, sne, skybrud og frostsprængning i rør og el-installationer.
  • Udstrømning. Dækker skader på dine ting, hvis der pludselig strømmer vand eller olie fra rør i huset.
  • Færdselsskade. Dækker skader på dine ting ved færdselsuheld, hvor du er på cykel, i bil eller med offentlig transport.
  • Skade på bagage i udlandet. Dækker, hvis din bagage bliver ødelagt eller stjålet på rejsen.
  • Psykologisk krisehjælp. Dækker psykologisk krisehjælp, fx ved livstruende sygdom eller alvorlig ulykke i din nærmeste familie.
  • Ansvar. Dækker, hvis du skader andre eller deres ting.
  • Retshjælp. Dækker udgiften til en advokat, hvis du havner i uenighed, fx i en lejeretssag.


Gør din indboforsikring endnu bedre

Du kan sammensætte og udvide din indboforsikring med flere dækninger:

  • Pludselig skade. Få dækket pludselige skader på dine ting – fx hvis du sætter dig på dine briller eller vælter en dyr vase.
  • Elektronikskade. Få dækket pludselige skader på elektronisk udstyr, fx hvis du taber din bærbare pc på vej ned ad trappen. Dækker også funktionsfejl på udstyr under 4 år.
Læs mere

Ansvarsforsikring - sådan er du dækket

Med en ansvarsforsikring er du dækket, hvis din virksomhed er skyld i skader på andre personer eller deres ting. Forsikringen dækker også hjælp til at håndtere, hvis du kommer ud for uberettigede erstatningskrav.

Altid med i ansvarsforsikringen

Forsikringen dækker altid:

  • Privatansvar. Dækker, hvis du bliver gjort erstatningsansvarlig, når andre personer kommer til skade eller du gør skade på deres ting. Forsikringen dækker også, hvis du har hund, og den er skyld i skader på andre personer, herunder figuranter.
  • Bedriftsansvar. Dækker, hvis din landbrugsdrift bliver gjort erstatningsansvarlig på grund af skader på andre personer eller deres ting.
  • Forureningsansvar inkl. jordforurening. Dækker, hvis din virksomhed har erstatningsansvar i en forureningssag.
  • Retshjælpsforsikring. Dækker dine omkostninger, hvis du får brug for en advokat. Både i private tvister og tvister opstået i forbindelse med din landbrugsproduktion.

Gør din ansvarsforsikring endnu bedre

Du kan vælge at udvide din ansvarsforsikring med flere dækninger alt efter, hvad du har brug for i landbruget:

  • Lånte og lejede maskiner. Dækker, hvis der sker skader på maskinerne.
  • Maskinstation. Dækker, hvis der sker skader mens du bruger dine maskiner til maskinstationsarbejde.
  • Udvidet produktansvar. Hvis en fejl i virksomhedens produkt fører til skader på andre personer eller ting. Som producent er du objektivt ansvarlig. Det vil sige, at det ingen betydning har, om din virksomhed har begået fejlen eller ej. Virksomheden bærer det fulde ansvar for produktet.
  • Behandlings- og bearbejdningsansvar. Dækker skader på ting, du har i din varetægt.
  • Miljøforsikring. En udvidet forsikring, der supplerer den forureningsdækning, som altid er med i ansvarsforsikringen. Miljøforsikringen indeholder både rådgivning og økonomisk erstatning i forureningssager.
Læs mere
Skift til månedsbetaling

Hjælp likviditeten – skift til månedsbetaling 

Du kan skifte til månedsbetaling på mange af vores forsikringer, hvis du i dag betaler helårligt.

Det kan give dig penge tilbage på kontoen her og nu, hvor du har brug for dem. Samtidig får du en betalingsordning, der kan give luft i økonomien ved at dele dine udgifter op i mindre bidder.

Ring og hør mere på 44 20 64 28

Løsøreforsikring – sådan er du dækket

Forsikringen dækker løsøre i landbruget.

Altid med i løsøreforsikringen

Forsikringen dækker, hvis dit løsøre bliver skadet ved eksempelvis brand, vandskade, tyveri eller hærværk.

Gør din løsøreforsikring endnu bedre

Du kan sammensætte og udvide løsøreforsikring med flere dækninger:

  • Avl og produkter. Dækker skader på høstede afgrøder, afgrøder på rod, produktbeholdningen på marken og i bygninger, læhegn, levende markhegn mv. Du kan tilvælge flere forsikringer, fx haglskadeforsikring, køle- og fryseforsikring og transportforsikring.
  • Besætning. Dækker skader på din besætning efter brand, tyveri og vandskade. Dækker også driftstab for den tid, der vil gå med at udbedre den skete skade – eller reetablere en tilsvarende produktion som før skaden. Der er ingen tidsbegrænsning på driftstabsforsikringens dækningsperiode.
  • Maskiner, redskaber og andet løsøre. Dækker skader på dine traktorer, mejetærskere og øvrige selvkørende maskiner. Dækker også alle bugserede, tilkoblede og liftophængte maskiner. It-udstyr og øvrigt kontorinventar er også dækket.
  • Netbanktyveri. Sikrer dig mod elektronisk indbrud i din virksomheds netbank.

Særlige forsikringer

Som en del af din landbrugsforsikring kan du tilvælge en række særlige forsikringer efter behov:

  • Skovansvarsforsikring. Forsikringen dækker ved skader på personer eller ting, du som ejer af skov er erstatningsansvarlig over for.
  • Skovbrandforsikring. Forsikringen dækker brand i skove og andre bevoksninger.
  • Juletræsforsikring. Forsikringen dækker ved brand på bevoksninger med juletræer, samt tyveri af pyntegrønt og juletræer.
  • Kollektiv ulykkesforsikring. Forsikringen dækker, hvis en medarbejder bliver skadet ved en ulykke. 
  • Sundhedsforsikring. Forsikringen dækker dig og dine medarbejdere, hvis I kommer til skade på arbejdet eller i fritiden.

Mest stillede spørgsmål

Hvad dækker landbrugsforsikringen?

Forsikringen bliver sammensat, så den passer præcis til din ejendom og din bedrift. Her får du alle de relevante forsikringer til dit landbrug samlet i én forsikring - og den dækker både dig som privatperson og i dit erhverv.

Landbrugsforsikringen indeholder derfor både en bygningsforsikring,  en indboforsikring, en ansvarsforsikring og en løsøreforsikring.

Hvad koster en landbrugsforsikring?

Når prisen for din landbrugsforsikring fastsættes, tager vi højde for en række parametre, der er specifikke til lige netop din bedrift. Udover eventuelle tilvalg, baserer vi bl.a. prisen på følgende: 

  • Antal bygninger og hvad de bruges til
  • Evt. udlejning af bygninger
  • Om du dyrker jorden
  • Om du har dyr og hvilke
  • Hvilke maskiner du har
  • Om du kører maskinstation

Vil du vide mere om, hvad prisen er for lige netop dit landbrug, kan du kontakte os og få et tilbud. Vores erfarne forsikringsrådgivere sidder klar til at hjælpe dig.

Skal jeg have en særlig forsikring alt efter, hvilket slags landbrug jeg har?

Du får målrettet din forsikring, så den passer lige til din type af landbrug. Her har vi blandt andet dækninger til dig, der avler pelsdyr, har en produktion af juletræer eller råder over større skovområder.

Kan jeg få rabat, hvis jeg har flere forsikringer hos jer?

Ja, du kan både få rabat på dine forsikringer og adgang til flere fordele, når du samler dine forsikringer hos os. Du kan læse mere om fordelsprogrammet Tryg Landbrug her.

Skal jeg også have en landbrugsforsikring, hvis jeg bor på et nedlagt landbrug?

Bor du på et nedlagt landbrug, og er du ikke momsregistreret, skal du i stedet have en landboforsikring. Her får du også en samlet forsikring, der dækker din ejendom, dine ting og dit ansvar. Forsikringen består af elementer fra vores bygningsforsikring, indboforsikring, ansvarsforsikring og løsøreforsikring.

halmballer i en lade, landbrug

Hvilke forsikringer skal du have til dit landbrug?

Afdæk dit forsikringsbehov hurtigt og enkelt.

 

Du kan finde dit cvr her