ulykkesforsikring for hele familien

Ny og forbedret ulykkesforsikring for voksne og børn

Her kan du få overblik over din nye ulykkesforsikring og se, hvad det betyder for dig.

Ulykkesforsikring, som du kender den - men med bedre tilvalg

Din ulykkesforsikring indeholder alle de dækninger, du tidligere har haft, men du får nu mulighed for at tilpasse den til de nye tilvalg.

Den nye grundforsikring består nu af både af varigt mén og dødsfald, samt dækning for infektion, behandlingsudgifter og tandskade, der tidligere var tilvalgsdækninger.

Sammenlign med din nuværende forsikring

I disse dokumenter kan du nemt se forskellen på den tidligere ulykkesforsikring og den nye. Vi har stillet forskellene op i en overskuelig tabel, så du hurtigt kan få et overblik over ændringerne.

Felter markeret med rødt betyder forringelser og felter markeret med grønt betyder forbedringer i din ulykkesforsikring.

Betingelsesnr. FU05
Betingelsesnr. UL02
Betingelsesnr. UL04

Nye mulige tilvalgsdækninger

Du har nu mulighed for at vælge helt nye tilvalgsdækninger, som hjælper dig allerede lige efter, at skaden er sket. Det er Strakserstatning og Udvidet hjælp gode eksempler på.

Udvidet varigt mén er en ny tilvalgsdækning, der er sammensat af tre tidligere tilvalgsdækninger; Dobbelterstatning, Amputation og Tab af syn og hørelse. Så har du i dag én af disse dækninger, vi du fremover være dækket for dem alle.

Og du får mulighed for at udvide forsikringen med dækning for Sygdom. Børn og unge indtil 25 år kan desuden blive dækket med tilvalgsdækningen Kritisk sygdom.
 

Strakserstatning

Dækker udbetaling af et engangsbeløb, hvis du ved en ulykke får knoglebrud eller skade i korsbånd, akillessene eller knæets menisk.

Udvidet hjælp

Sikrer, at du kan få den nødvendige ekstra hjælp efter en ulykke – fx hjælp til rengøring eller transport.

Tyggeskade

Dækker udgifter til tandbehandling, når skaden sker ved spisning, og årsagen er en fremmed genstand i maden.

Kritisk sygdom og Sygdom

Dækker, hvis du får diagnosticeret en række alvorlige sygdomme, som er listet i betingelserne.

Farlige sportsgrene

Dækker, hvis du kommer til skade ved farlig sport som bjergbestigning eller motorsport, og er medlem af en forening eller sportsklub.

Liste over farlige sportsgrene

  • Motor-, knallert-, ATV-/crosser-, eller racerbådsløb af enhver art.
  • Boksning eller andre selvforsvars- og kampsportsgrene (træning uden fysisk kontakt er alm. sportsudøvelse).
  • Bjergbestigning.
  • Rappelling på bjergvæg.
  • Faldskærmsudspring.
  • Drageflyvning.
  • Kunstflyvning.
  • Paragliding.
  • Ultralightflyvning.
  • Rafting.
  • Udøvelse af sportsgrene, som kan sidestilles med ovenstående.

Din nye forsikring

En af nyhederne er, at børn nu bliver forsikret på deres egen forsikringsaftale og egen forsikring; Børneforsikring.

Dit barns dækning for varigt mén fortsætter med samme forsikringssum som hidtil, men skal dog som minimum være på 500.000 kr. 

Den nye børneforsikring omfatter desuden dækning for begravelseshjælp på 50.000 kr. (indeksreguleres ikke). Beløbet udbetales, hvis et ulykkestilfælde medfører at det forsikrede barn under 18 år dør.

Har vi korrekte oplysninger om dig?

Hvis oplysningerne om dig og din familie ikke er korrekte, skal du kontakte os, så vi kan sende dig en ny forsikringsaftale med de rigtige oplysninger.

Det kan have betydning for forsikringens dækning, eller den pris, du skal betale, hvis oplysningerne ikke passer. Du skal fx være opmærksom på, om den oplyste beskæftigelse er korrekt, om du dyrker farlig sport som medlem af en klub, eller om du kører MC, knallert 45 eller scooter.

 

Har du spørgsmål til dine forsikringer, er du velkommen til at kontakte os.

Skriv til os
Tryg ID er automatisk med på din indboforsikring

Få hjælp og vejledning, hvis din identitet bliver stjålet.

Årlig bonus

Som kunde hos Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg, og udbetaler årligt bonus til deres medlemmer.

Hurtig hjælp døgnet rundt

Hvis uheldet sker, er vi klar til at hjælpe dig 24 timer i døgnet. Du kan anmelde skader online og få hurtig hjælp på telefonen.