Ny og forbedret indboforsikring
Her kan du få overblik over din nye indboforsikring og se, hvad det betyder for dig.
Indboforsikring, som du kender den - men med bedre tilvalg
Din indboforsikring indeholder alle de dækninger, du tidligere har haft, men din forsikring har ikke længere nogen øvre forsikringssum.
Derfor behøver du ikke at forholde dig til, hvad dine ting samlet set er værd. Du skal kun oplyse, hvis du har særligt dyre ting - fx smykker eller designmøbler.
Sammenlign med din nuværende forsikring
I disse dokumenter kan du nemt se forskellen på den tidligere indboforsikring og den nye. Vi har stillet forskellene op i en overskuelig tabel, så du hurtigt kan få et overblik over ændringerne.
Felter markeret med rødt betyder forringelser og felter markeret med grønt betyder forbedringer i din indboforsikring.
Betingelsesnr. 1060
Betingelsesnr. 6000
Betingelsesnr. 6285
Betingelsesnr. 0301
Betingelsesnr. 0401
Betingelsesnr. 0501
Betingelsesnr. 9104
Betingelsesnr. 9128
Betingelsesnr. FA07
Betingelsesnr. FA10
Betingelsesnr. FF01
Nye mulige tilvalgsdækninger
Mere tryghed til dig med dyre cykler
Cykler er som standard dækket med maks. 13.101 kr. (2018) pr. cykel. Hvis denne sum ikke er høj nok til at dække den dyreste cykel i husstanden, kan summen forhøjes til 54.590 kr. (2018). Tjek, hvad der står på din police. Koster din cykel mere end 54.590 kr. (2018) skal du kontakte os.
Designmøbler
Designmøbler er som standard dækket med i alt op til 109.180 kr. (2018), og der kan købes ekstra dækning, hvis den sum, der står på policen, er for lille.
Har du allerede fået en højere sum, kan den selvfølgelig også sættes ned. Det er kun særlig tyvetækkelige designmøbler fra udvalgte designere, herunder borde, stole og lamper, der medtages i gruppen "designmøbler":
- Arne Jacobsen (fx Svanen, Ægget, Myren, Syveren)
- Bruno Mathsson (fx Pernilla, Eva)
- Børge Mogensen (fx stole, sofaer)
- Charles Eames (fx Eames RAR Gyngestol, Eames Lounge Chair)
- Hans J. Wegner (fx CH04 stolen, Oxchair, Kinastolen)
- Piet Hein (fx Elipsebordet)
- Poul Henningsen (fx Koglen, PH lamper)
- Poul Kjærholm (fx PK 22 stole)
- Poul M. Volther (fx Corona stol)
- Verner Panton (fx VP Globe lampen)
Din nye forsikring
Ingen øvre sum
Din nye indboforsikring har nu ingen øvre forsikringssum. Det betyder, at du ikke længere skal vurdere den samlede værdi af alt, hvad du har. Du skal i stedet tage stilling til om, du har nogle enkelte ting, som er særligt værdifulde (har en højere værdi end 54.590 kr. (2018), og/eller hvis du har nogle grupper af ting, som er særligt værdifulde (har en højere værdi end 109.180 kr. (2018).
Har du brug for at forhøje summen?
Indboforsikringens standarddækning er tilpasset det behov, som de fleste af vores kunder har. Fx har vi sat et maksimalt beløb vi vil dække for enkelte ting og for grupper af ting. Hvis du har værdier for et højere beløb end vores standarddækning, kan du forhøje summen, så den passer til dit behov for dækning.
Guld og sølv
Guld og sølv er som standard dækket med i alt op til 109.180 kr. (2018). Hvis din nuværende forsikring omfatter sølvtøj eller guldbarrer, er det her, du skal vælge din sum, hvis den skal forhøjes.
Ure er aldrig omfattet under gruppen "Guld og sølv". Heller ikke selvom urets materiale er af guld eller sølv. Et ur vil altid blive betragtet som en enkelt ting.
Samlinger
For Samlinger gælder, at der er tale om 4 kategorier. De 4 kategorier er hver især, som standard, dækket med i alt op til 109.180 kr. (2018):
- Frimærker, mønter og pengesedler.
- Våben.
- Kunst, fx malerier og skulpturer.
- Bøger og kort (fx gamle sø- og landkort).
Antallet af ting i hver kategori er ikke afgørende. Bare man har én ting i én kategori, regnes det som en samling. Så det er underordnet, om du fx har et eller flere malerier - det/de vil altid indgå i den samlede maks. sum, du har valgt for kategorien.
Tyveri udenfor boligen
Tyveri af ting, som befinder sig uden for boligen er som standard dækket med i alt op til 54.590 kr. (2018). Der kan vælges højere dækning.
Uden for boligen er alle andre steder end i boligen (se definition i betingelserne), fx i haven, drivhuset, i carporten, i fritidshuset, i sportshallen samt på arbejdspladsen og på ferien.
Har du spørgsmål til dine forsikringer, er du velkommen til at kontakte os.
Skriv til osFå hjælp og vejledning, hvis din identitet bliver stjålet.
Som kunde hos os, er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg, og udbetaler årligt bonus til deres medlemmer.
Hvis uheldet sker, er vi klar til at hjælpe dig 24 timer i døgnet. Du kan anmelde skader online og få hurtig hjælp på telefonen.