Rødt kort er erstattet af Tryg Vejhjælp Europa.
Du er sikret vejhjælp i udlandet, når din bil er kaskoforsikret, bilen vejer under 3.500 kg eller hvis din bil ikke bliver brugt til transport af gods. Du vil med Tryg Vejhjælp Europa få hjælp, hvis du skulle komme ud for et driftsstop eller en skade med din bil.
Du kan kontakte Tryg Vejhjælp på + 45 70 11 20 00
- Du kan bruge Tryg Vejhjælp i Danmark, hvis du har brug for assistance til bilen.
- I udlandet kan du benytte dig af Tryg Vejhjælp, hvis du har din kaskoforsikring hos Tryg, og bilen får en skade eller et mekanisk svigt.
Grønt kort er dit bevis på din ansvarsforsikring uden for EU.
Det grønne kort er et bevis for, at du har en ansvarsforsikring på din bil, når du kører uden for Europa. Hvis du kører inden for EU's grænser samt i Norge, Island, Schweiz og Andorra, er det ikke nødvendigt at medbringe det grønne kort.
I nogle lande, både i og uden for Europa, skal du medbringe grønt kort, hvis du kører der. Det drejer sig om følgende lande:
Albanien, Bosnien-Herzegovina, Belarus (Hviderusland)**, Iran, Israel, Nordmakedonien, Marokko, Moldova, Montenegro, Rusland**, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine.
*Vær opmærksom på, at Kosovo-delen af Albanien ikke accepterer det grønne kort. Ved indrejse i Kosovo er det derfor vigtigt, at du tegner en ansvarsforsikring ved grænsen. Bliver du indblandet i et færdselsuheld i Kosovo, er der risiko for, at du bliver tilbageholdt. **Belarus (Hviderusland) og Rusland udgår fra aftalen om grønt kort pr. 1 juni 2023. Derfor er det vigtigt, at du fra denne dato køber en forsikring ved grænsen, når du kommer til det pågældende land.
Grønt kort i Storbritannien
Storbritannien meldte sig ud af EU d. 31. januar 2020. De officielle udmeldinger fra Storbritannien lyder på, at du ved indkørsel til Storbritannien skal kunne dokumentere, at dit køretøj er forsikret. Det anbefales derfor, at du medbringer grønt kort, så du kan bekræfte dine forsikringsforhold.