Ofte stillede spørgsmål

Medarbejdere - få svar på dine spørgsmål her

Her kan du få svar på oftest stillede spørgsmål til håndtering af dine medarbejders forhold. Du kan bl.a. læse om arbejdsskade, sundhedsforsikring og sygedriftstab. 

Arbejdsskade

Hvem skal forsikres?

Hvis du har ansatte i din virksomhed, er det lovpligtigt at forsikre dem med en arbejdsskadeforsikring. 

Det er lovpligtigt at forsikre:

  • Alle ansatte: Som arbejdsgiver har du pligt til at forsikre alle dine medarbejdere med en arbejdsskadeforsikring. Det gælder uafhængigt af ansættelsesforhold. Ansatte på fuldtid og deltid samt frivillige skal alle være forsikret, hvis der sker en arbejdsskade. 
  • Direktører i et ApS og et A/S: Det samme gælder for aktionærer og anpartshavere, hvis de har en stilling i virksomheden.
  • Familiemedlemmer: Familiemedlemmer skal være forsikret, hvis de arbejder i virksomheden. Det gælder både de lønnede eller hvis de hjælper til i virksomheden. 
  • Au pair: Hvis du har en au pair ansat i din virksomhed, skal personen ud over arbejdsskadeforsikringen også være omfattet af en fritidsulykkesforsikring samt en au pair-forsikring, der dækker hjemtransport ved alvorlig sygdom og død. 

Læs mere om arbejdsskadeforsikring

Gælder det også for indehaveren?
Du har ikke pligt til at forsikre dig selv som selvstændig erhvervsdrivende. Vi anbefaler dog, at du forsikrer dig på samme vilkår som dine medarbejdere. Du kan forsikre dig med en indehaverarbejdsskadeforsikring.

Hvordan er mine medarbejdere dækket?

Arbejdsskadeforsikringen dækker medarbejdere, der kommer ud for en ulykke i arbejdstiden. Forsikringen dækker:

  • Udgifter til sygebehandling, træning og hjælpemidler.
  • Erstatning for tab af erhvervsevne.
  • Erstatning for varigt mén.
  • Overgangsbeløb ved dødsfald.
  • Erstatning for tab af forsørger.
  • Godtgørelse til efterladte.
Hvordan anmelder jeg en arbejdsskade og hvem afgør den?

Hvis en af dine ansatte kommer ud for en arbejdsskade, skal du anmelde skaden online. Du kan anmelde arbejdsulykker eller skader online på virk.dk.                                                                  

For at anmelde skaden, skal du bruge:

  • Din NemID medarbejdersignatur.
  • Den tilskadekomnes CPR-nummer.
  • Oplysninger om personens ansættelsesforhold og ansættelsessted.
  • Oplysninger om ulykken samt beskrivelse af hændelsen.

Du kan læse mere om at anmelde en arbejdsskade her

Er der forskellige arbejdsskader?

Der findes forskellige arbejdsskader, som alle skal anmeldes forskelligt. 

  • Hvis skaden er sket under uddannelse på erhvervs-, produktions- eller folkeskole, skal skaden anmeldes til Undervisningsministeriet. Anmeld skaden online her.
  • Hvis en af dine ansatte dør på arbejdspladsen eller på grund af en arbejdsskade, skal du underrette Arbejdsmarkedet Erhvervssikring om dødsfaldet inden for 48 timer på 20 42 63 97. Derudover skal du anmelde dødsfaldet som en arbejdsskade på virk.dk.
  • Hvis din sag er oprettet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan du følge din sag. Du kan læse mere om arbejdsskader hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Se, hvordan du anmelder din arbejdsskade

Arbejdsskadeforsikringen dækker akut krisehjælp i forbindelse med et overfald, røveri eller lign. 

Kontakt os på hverdage kl. 8-16 på 44 20 61 25.

Kontakt os uden for åbningstid på 44 68 82 00. 

Hvad skal jeg gøre, hvis antallet af medarbejdere ændrer sig?

Får du flere eller færre medarbejdere i din virksomhed, er det vigtigt, at du giver os besked om ændringen. Så vi kan sørge for, at du og dine medarbejdere fortsat er ordentligt forsikret. Find vores kontaktoplysninger her

 

Sundhedsforsikring

Hvad indeholder sundhedsforsikringen?

Forsikringen dækker dig og dine medarbejdere - både på arbejdet eller i fritiden. Her får I mulighed for at blive undersøgt samt få behandling af speciallæger i vores kvalitetssikrede netværk af privathospitaler.

I får samtidig adgang til følgende services:

  • Tryg Vejviser: Vi hjælper dig med at navigere rundt i det offentlige sundhedssystem. Både når din forsikring dækker, og når din behandling ikke er dækket.
  • Tryg Pårørende: Hvis en af dine pårørende bliver alvorligt syg, vil du med Tryg Pårørende få støtte, rådgivning og mulighed for at købe ekstra hjælp og pleje i hjemmet. 
  • StressStop-linjen: Få hurtig hjælp hvis du eller dine medarbejdere bliver ramt af stress. Her får du hurtig afklaring til at tage det næste skridt og komme videre. 
  • Tryg Lægehotline: Med Tryg Lægehotline får du fx adgang til videokonsultation med en læge uden for din egen læges åbningstid, bestille apoteksvarer fra online apotek samt et personligt værktøj til at teste din sundhed.

Læs mere om sundhedsforsikring

Hvad er forskellen på Sundhedsforsikring Enkel og Sundhedsforsikring?

Sundhedsforsikring Enkel har færre dækninger, der er tilpasset din virksomheds behov. Du har med forsikringen mulighed for at dække dig og dine medarbejdere med samme gode service, som du kender fra den almindelige sundhedsforsikring.

Læs mere om Sundhedsforsikring Enkel

Hvad kan jeg i appen Tryg Sund?

Tryg Sund appen giver dig et overblik over din sundhedsforsikring. Du kan samtidig anmelde skader, booke behandling og hente inspiration til en sundere hverdag. 

Du kan fx også:

  • Benytte Tryg Behandlerbooking.
  • Få hjælp og rådgivning med Tryg Pårørende. 
  • Kontakte Tryg Lægehotline.
  • Bruge StressStop-linjen.

Læs mere og hent appen her

Hvordan får jeg refunderet mit udlæg til behandling?

Har du anmeldt en skade på din sundhedsforsikring, og selv lagt ud for behandlingen?

Så kan du hurtigt og enkelt få refunderet dit udlæg for den behandling, du har fået hos en fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog. Der er dog nogle forudsætninger for refusion af dit udlæg. Du kan kun få refunderet dit udlæg, når:

  • Du har anmeldt en skade, der er registreret hos os.
  • Du har afgivet samtykke til at vi må behandle din skade. 
  • Du har oplyst os om, at du er medlem af Sygeforsikringen "danmark".
  • Du har kvittering(er) for dine behandlinger, som du kan vedhæfte.

Læs mere om refusion af udlæg

Kvinde der hænger ting op på en opslagstavle

nemt overblik på Min virksomhed

Vil du se detaljer på dine forsikringer eller selv foretage ændringer? Du kan klare det meste online ved at logge ind på Min virksomhed.

Her kan du bl.a. til- og framelde medarbejdere til sundhedsforsikringen, se lister over tilmeldte medarbejdere og bestille APV, som er den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

Log ind

Sygedriftstab

Hvad dækker sygedriftstabsforsikringen?

Sygedriftstabsforsikringen dækker, hvis du som selvstændig eller en medarbejder bliver ramt af en ulykke eller sygdom, som medfører sygefravær i over fire uger. Du kan få erstatning fra 14. dag i fraværsperioden.

Forsikringen dækker:

  • Meromkostninger: Det kan være omkostninger til at hyre en vikar eller afløser som midlertidig erstatning.
  • Lønomkostninger: Forsikringen erstatter løbende udbetaling af din eller din medarbejders løn under sygdom. Udbetalingen svarer til lønnen - du bliver dog fratrukket dagpenge, sygeløn og lignende. 
  • Driftstab: Vi erstatter driftstabet, hvis din virksomhed oplever tab pga. en medarbejders fravær.

Med sygedriftstabsforsikringen har du mulighed for at benytte dig af disse services:

  • Socialfaglig hotline: Du vil få hjælp af en socialrådgiver til at danne dig et overblik over reglerne ved længerevarende sygemeldinger. 
  • Tryg Sundhedsportal: Portalen giver dig gode råd om fysisk og psykisk sundhed samt et sundt arbejdsmiljø. Du kan fx se, hvordan du får refusion af sygedagpenge. 
  • StressStop-linjen: De forsikrede medarbejdere har mulighed for at ringe ind anonymt og tale med en stresscoach, der vil hjælpe jer godt videre. 

Læs mere om Sygedriftstabsforsikring og services

Hvor længe dækker sygedriftstab?

Forsikringen giver ikke erstatning i længere end 50 uger pr. sygdom eller ulykkestilfælde.

Forsikringen dækker ikke sygdomme, der er opstået i de første 6 måneder efter, forsikringen er købt.

Er nye ansatte automatisk dækket af forsikringen?

De nye medarbejdere er først dækket af forsikringen, når du har underrettet os. Du skal selv give os besked, hvis en af dine medarbejdere enten skal til- eller frameldes forsikringen. Du skal også give os besked, hvis virksomheden flytter adresse.

Du vælger selv, hvem der skal være dækket af forsikringen. Vi tilpasser forsikringen ud fra dine behov, hvor du selv kan vælge om forsikringssummen skal være den samme for alle medarbejdere.

Summen fastsættes ud fra:

  • En samlet vurdering af løntabet.
  • Risikoen for driftstab.
  • Eventuelle udgifter til at begrænse driftstab (fx til ansættelse af vikar).

Opdater dine oplysninger på Min virksomhed