Har du brug for hjælp?

70 11 20 20

Kvinde, der sidder ved sin bærbare computer og taler i telefon
Opdateret 23. maj 2025

Sådan logger du ind på Min virksomhed

Er det første gang, at du skal logge ind på Min virksomhed?

Læs med her på siden, så hjælper vi dig godt i gang.

Log ind med MitID Erhverv

Når du skal logge ind på Min virksomhed for første gang, anbefaler vi, at du logger ind med MitID Erhverv. 

Herefter guides du direkte over til Signaturgruppen Rettighedsstyring, hvor du skal tildeles rollen som forsikringsansvarlig.

MitID Erhverv kræver rettighed som forsikringsansvarlig

Hvis det er første gang, du logger ind på Min virksomhed, skal du have rettighed som forsikringsansvarlig. Trygs rettigheder styres via Signaturgruppen Rettighedsstyring.

Er du ved en fejl, kommet ud af processen hos Signaturgruppen Rettighedsstyring, kan du komme tilbage til Signaturgruppen Rettighedsstyring her.

Vi har lavet en vejledning til dig, der viser trin for trin, hvad du skal gøre for at blive forsikringsansvarlig.

Kvinde, der kigger på din laptop mens hun taler i telefon

Kan jeg bruge mit private MitID?

I visse tilfælde kan du bruge dit private MitID uden at tilslutte ''MitID Erhverv''.

Det gælder i følgende situationer:

 

  • Du ejer en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed (PMV).
  • Du har en A/S eller ApS virksomhed, men tegner for virksomheden selv.
     

Hvis du er i tvivl om ovenstående, gælder for dig, kan du tage en kort test.

Privat MitID som foreningsrepræsentant

Repræsenterer du en forening? Så kan du bruge dit private MitID til digital selvbetjening af foreningen.

Det gælder frivillige foreninger, almindelige foreninger, andelsforeninger samt særlige foreninger. 

Foreningen kan registrere én foreningsrepræsentant, der repræsenterer foreningen, i CVR-registret.

Erhvervskunde uden MitID 

Du kan kun logge på Min virksomhed, hvis du har MitID til din virksomhed eller forening. 

Virksomhed eller forening uden CVR? 
Har du erhvervsforsikringer hos os uden et CVR-nummer, fx på et underliggende SE, kan vi desværre ikke tilbyde dig at se dem digitalt.

I stedet er du altid velkommen i vores erhvervskundecenter.

Udenlandsk virksomhed eller medarbejder? 
Hvis virksomheden er registreret med dansk CVR, kan den tilsluttes MitID Erhverv - også selvom ledelsen sidder i udlandet. 
Du kan også oprette udenlandske medarbejdere, uden dansk CPR, som brugere på MitID Erhverv. Sådan opretter du udenlandske medarbejdere 

Er du tvivl, om MitID er muligt for din selskabstype,
kan du kontakte MitID Erhverv support.

Er du stadig i tvivl?

Herunder har vi opstillet de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med login til Min virksomhed.

Jeg logger på som erhverv, men lander på mine private forsikringer (Min side)?

Hvis du logger ind som erhverv, men lander på Min side (privat), er det, fordi vi ikke kunne genkende dig som erhvervskunde, da du loggede ind. 
Det skyldes oftest, at du er kommet til at logge ind som privatkunde eller har brugt løsningen ''privat til erhverv'', som kun er for personer, der kan tegne virksomheden alene. 

Det kan du gøre: 

1. Tjek at du bruger loginsiden for erhvervskunder 

2. Log på med knappen MitID Erhverv

Hvis du stadig oplever, at din erhvervsbruger eller virksomhed ikke kommer frem på listen, når du logger ind med MitID Erhverv, kan der være noget i din virksomheds MitID-tilslutning, der ikke er korrekt. Her kan du kontakte MitID Erhverv. 

Jeg får fejlen "Brugerprofil er ikke oprettet"

Hvis du får besked om, at vi ikke kan genkende din brugerprofil, er det ofte, fordi du logger ind med den forkerte knap på vores loginside. 

Det kan du gøre: 

1. Tjek at du bruger loginsiden for erhvervskunder.

2. Log på med knappen MitID Erhverv.

3. Husk at tjekke, at du logger ind med et MitID, som er tilknyttet det CVR-nummer, som din virksomhed er forsikret med hos os. 

Hvis du stadig oplever, at vores selvbetjening ikke kan genkende dig som kunde, er du velkommen til at ringe os, så vi kan undersøge sagen.

Mit private MitID virker ikke til erhverv hos jer

MitID Erhverv er en fleksibel løsning, men det kan også være svært at finde rundt i. Som erhvervsbruger findes der overordnet to måder at logge ind på: 

  1. MitID Erhverv - løsningen, som de fleste virksomheder skal bruge. Bruges altid, når flere fra samme virksomhed skal kunne logge ind. 
  2. MitID Privat til erhverv - genvej, som kan bruges, når du tegner alene for virksomheden (fx enkeltmandsvirksomhed).

Hvilken type, du kan benytte, afhænger af din selskabstype og din rolle i virksomheden. Tag en kort MItID-test, hvis du er i tvivl 

Almindelig misforståelse: Jeg bruger min private app
De fleste af os bruger den samme MitID app til det hele. Men selvom du kun bruger én MitID app på din mobil, kan du godt have flere MitID bruger-ID'er på den - både til privat og erhvervsbrug. 

Når du logger ind på vegne af en virksomhed med din MitID app, skal du huske at vælge det bruger-ID, som er tilknyttet virksomheden. Er du i tvivl, så brug vores øverste loginknap: MitID Erhverv. Her er du sikker på, at MitID fanger alle dine bruger-id'er, som kan være tilknyttet en virksomhed. 

Den nederste knap 'MitID Privat til erhverv'' er kun for personer med ''fuld tegningsret''. Den virker med dit private MitID, og kan kun genkende din erhvervsidentitet, hvis du er den eneste person, der fremgår af din virksomheds tegningsregel.

Hvorfor skal jeg have rettighed som forsikringstager for at bruge MitID Erhverv?

Din virksomheds forsikringsforhold er fortrolige. Derfor skal vi passe godt på dem. 

Når din virksomhed er tilsluttet MitID Erhverv, kan I være op til flere personer, der kan logge ind og agere digitalt på virksomhedens vegne. 

  • Dit MitID Erhverv bekræfter, at du har en relation til den virksomhed, du logger ind på vegne af.
  • Men det fortæller ikke, hvad din rolle er i virksomheden - og derfor ved vi heller ikke, om du må se din arbejdsplads' forsikringer.

Derfor skal du have rettighed til Tryg sammen med dit MitID Erhverv: På den måde kan din virksomhed selv kontrollere, hvem der må se jeres forsikringsforhold. 

Vejledning: Sådan bliver du forsikringsansvarlig

Jeg får besked om, at cookies er slået fra?

For at kunne logge på Min virksomhed, skal du have sagt ja til cookies på tryg.dk. 

Ret dit cookie samtykke her